MEPO_slider_orkestret
MEPO_slider_Operaen

Henrik Chaim Goldschmidt

Obo, klarinet, fløjte, vokal

henrik

Henrik Chaim Goldschmidt er solo-oboist og kgl. kapelmusikus, stifter af The Middle East Peace Orchestra og rektor for Goldschmidts Akademi – en gratis musikskole på Nørrebro for muslimske, jødiske og kristne børn.

Han er blevet beskrevet som den bedste klezmer-oboist i verden og har gennem årene vundet flere konkurrencer og modtaget en lang række udmærkelser. Han var bl.a. Carl Nielsen Artist ved Odense Symfoniorkesters Internationale Carl Nielsen Konkurrence 2008, og i 2015 vandt han prisen som Årets Ildsjæl fra DR P2. Sammen med Danske Blæseroktet vandt Henrik Goldschmidt en Grammy for bedste klassiske album, og hans solo-CD Phantasty – Music for Oboe lå som nummer ét på P2’s klassiske hitliste seks uger i træk.

Henrik Goldschmidt er er desuden komponist og skriver moderne, jødisk musik. Han har komponeret til sine egne orkestre, til film og til en række teaterforestillinger.