MEPO_slider_orkestret
MEPO_slider_Operaen

Mohamed Zaki

Percussion

Mohammed Zaki

Mohamed Zaki er født i Alexandria, Egypten. Han blev allerede som seksårig optaget af slagtøjsinstrumenter, og hans interesse har gennem årene udvidet sig til foruden den ægyptiske tradition også at omfatte andre afrikanske lande, Indien, Spanien og Sydamerika.

Mohamed Zaki begyndte at spille for orientalske dansere, da han var 10 år gammel blandt andet den kendte ægyptiske danser Dandash fra Cairo, som han akkompagnerede de følgende seks år.

I 1997 flyttede han til Tyskland og fortsatte med at spille tabla for dansere som Beata & Horacio Cifuentes, Nur El Zaman, Cihangir, Leyla Nahrawess, Shahrazad, Tito, Katharina Joumana, Nour og Randa Kamel.

Mohamed Zaki har desuden arbejdet som koreograf og danselærer i flere orientalske danseskoler i Tyskland og samarbejder musikalsk med de egyptiske popsangere Mustafa Amar, Natascha Atlas, Cheb Khaled, Tamer Hosny og Ehab Tawfik.

Foruden samarbejdet med de orientalske kunstnere, har Mohamed Zaki også optrådt sammen med symfoniorkestre i Opole og Wroclaw i Polen, i Göttingen i Tyskland og i Oman.